Tag-arkiv: Udvalgt indhold

Slut fred med din indre kritikker

Måske har du ind indre stemme der af og til er lidt kritisk overfor dig. Du kunne kalde det din indre kritikker.
En gang i din barndom blev denne side af dig formet for at beskytte dig. Den indre kritikkers positiv hensigt var at være på forkant med kritik, således at du kunne nå at ændre adfærd og dermed undgik kritik fra dine forældre.
I din voksenliv er den indre kritikker måske ikke altid så hensigtsmæssig. Den skaber utryghed og du bliver distanceret fra din inderste kerne.
Mød den indre kritikker med dit hjerte. For i hjertet findes der ikke ret og vrang. I hjertet findes kun accept og kærlighed af det der er. Og på den måde mister den indre kritikker sin kraft.

Har du det sommetider svært med en person?

Har du det sommetider svært med en person, eller har du det sommetider svært med en side af dig selv?

Så gør brug af en meditationsform, der kaldes “Tonglen Meditation”. Meditationen går ud på at give og modtage i samme takt som din vejrtrækning.

Sæt dig behageligt til rette – og ret opmærksomheden mod den person du har det svært med.

Tag nogle nogle rolige og dybe vejrtrækninger.

Du skal nu tage 3 specielt dybe og lange vejrtrækninger:

Du forestiller dig nu, at du modtager al den smerte og al den frustration den anden person måtte beside. Al dette modtager du på din første dybe og lange vejrtrækning.

Du blander smerten og frustrationerne som den anden besider med din egen smerte og din egen frustation.

På den første dybe og lange udånding slipper du al den fælles smerte og frustration, som I sammen besider.

På den anden og på den tredje dybe og lange indånding tager du hvad der måtte være tilbage af smerte og frustration fra den anden person. Og på udåndingen slipper du resterne af jeres fælles smerte og frustration.

Forestil dig nu at der overfor dig sidder en “vis person”. I panden på denne vise person er der et intenst lys der er rettet mod dig. Et lys fyldt med energi, varme og medfølelse.

Som en vandkande der kan fylde en spand med vand, skal du forestille dig at dette intense lys fylder dig med varme, energi og medfølelse.

Mærk hvordan din krop langsomt bliver fyldt med energi, varme og medfølelse fra tæerne og hele vejen op til hovedet. Din krop bliver fyldt ud i alle celler.

Hver af dine celler bliver fyldt til bristepunktet af energi, varme og medfølelse.

Når alle cellerne er fyldte, begynder de hver især sende energi varme og medfølelse ud til andre.

Først til den anden person, som du før havde det svært med. Vedkommende bliver nu fyldt op med energi, varme og medfølelse.

Derefter til alle dem du kender. De bliver alle fyldt med energi, varme og medfølelse.

Og så til alle dem du ikke kender. De bliver også fyldt med energi, varme og medfølese.

Sid nu lidt og mærk dig selv.

 

 

Positiv Psykologi

I en lang periode arbejdede jeg med en konkret øvelse indenfor positiv psykologi.

På vej hjem fra arbejde fandt jeg 5 positive ting fra den pågældende dag.

Ting – både små og store – der gjorde mig glad, opgaver jeg havde afsluttet med success, anderkendelse fra en kollega, ros til en kollega osv.

Da jeg så var hjemme blev jeg siddende i bilen mens jeg skev de 5 positive ting ned i en lille bog.

Jeg gjorde det i ca. 3 måneder, og det gav mig et mærkbart løft i humør og tilfredsstillelse.

Jeg kan varmt anbefale denne lille øvelse. 🙂